6 Juli 2009.

Hej – jeg hedder Dennis og er 38 år. Siden jeg blev far for 7 år siden, har jeg gennemlevet en meget turbulent følelses mæssigt periode med alle mine barndoms sår, stående vidt åbent.

Jeg har søgt og søgt, for at forstå og arbejdet med at finde fred og ben at stå på. Efter at havde været hos Peter, er det som om at jeg er kommet hjem, hjem til mig selv ! og det er meget befriende og afslappende.
– jeg er blevet mere fattet, samlet om du vil.
Jeg har fået mere overskud til alle opgaverne omkring mig, både socialt og praktisk, men vigtigst af alt !,

Så har jeg opnået en voksende indre accept og kærlighed til mig selv, som jeg kan se spreder sig som ringe i vandet omkring mig og det glæder mig enormt meget, fordi jeg mærker en forbindelse til min indre “barnlige” kerne af stor kærlighed til mine medmennesker.
I stedet for at mærke mit eget indre barns smerte, så nyder jeg nu min datters selskab og tager opgaverne som de kommer.
Jeg har gennem hele mit liv mærket at jeg skulle noget særligt og det er der mere overskud til at finde ud af nu.

Jeg ønsker at takke moder jord og fader sol, og alle de mennesker jeg har mødt på min vej hertil hvor jeg er i dag, uden dem ville jeg ikke være den jeg er i dag. Tak til min mor og far for denne rejse. Tak til min kvinde, som ubønhørligt har troet på mig, troet på at jeg ville komme igennem og finde mig selv igen. Tak Peter og tak Bina for at du skabte forbindelsen.

Mit ønske er at mange flere finder mod og styrke til at arbejde med sig selv, til glæde for dem selv og deres medmennesker.

Med styrke & hjerte

Dennis.

15- 8 – 2009.

Der er oplevelser i ens liv, hvor hjertet står stille for en stund af ren taknemlighed. En sådan oplevelse havde jeg i dag hos Peter.

Sad på ”sidelinien og lyttede”, da jeg havde valgt at lade min søn på 9 komme hos Peter.

Den synlige grund var en genstridig øjenbetændelse/”kronisk” forkølelse, der havde stået på i flere år. Meget har været prøvet: vitaminer i næsten alle afskygninger, homøopatiske dråber etc.. Intet galt i indtagelse og værdien af alle disse produkter, men har været uden virkning.

Det var sjælen hos min søn, der græd og der må selv C-vitaminet opgive.

Hos Peter er der tid – masser af tid. Og selv om min søn havde MEGET modstand mod at skulle af sted, fik jeg en lettet og MEGET glad dreng med derfra. Kunne fortælle en lang og smertefuld historie. Men meget kort fortalt kan Peter ”ramme” essensen af smerten og forvandle den. (Har selv konsulteret Peter et par gange, har prøvet det ”på egen krop”, hvilket jeg med glæde vil fortælle om en anden gang).
Tilbage til min søn og det jeg oplevede under sessionen.

Sad med lukkede øjne og lyttede og det, der gik op for mig er, at Peter taler til det sted i os, der kan løftes. Han formår at hæve problemet op over egoets blafrende niveau så en transformation kan finde sted. Det er det jeg mener med at ramme essensen af smerten. Ikke noget med at vade rundt i traume på traume, hvilket jeg altid har følt næsten kan forstærke problemerne. Nej hos Peter er der tale om et løft væk fra disse smertefulde steder – ingen flugt, men et løft og en forvandling. Det er styrken og glæden i os som Peter kan hjælpe os med at finde.
Måske har jeg ikke ”teoretisk” ret, men allerede lige efter den egentlige session, der i sig selv blot varede et kvarter, kunne jeg tydeligt se dette løft til styrke og glæde hos min dejlige søn. Og det røde betændte øje var hvidt! Vi kan jo godt lide ”synlige beviser”, og det var jo også for at få betændelserne væk, at vi kom. Men der hvor mit hjerte blev stille af glæde, var at se den byrde af sorg transformeret til en mærkbar lettelse.
”jeg synes jeg kender ham fra før” citat fra min søn på vej hjem i bilen. Sagt med en stor glæde. Og vi var to der kørte glade derfra. Hvor pokker skulle jeg ellers være kørt hen med min søn og få den hjælp?
Tusind tak skal du have Peter.

Birgitte.

Mit Nye Liv.

19 maj 2005.

Mit navn er Tenna Foged,og jeg konsulterede Peter Raasch i April 1998,på grund af en årelang angstlidelse,der efterhånden var blevet så voldsom at jeg ikke længere kunne leve med det,jeg var begyndt at få selvmordstanker.

Jeg havde i de sidste par år konsulteret diverse psykologer i håb om hjælp,men intet hjalp.

En dag så jeg en annonce i avisen Århus onsdag,om Healing af det sårede indre barn,et eller andet rørte sig dybt i mig,og jeg vidste at det var her jeg skulle hen.

Min første behandling fjernede min angst med det samme,og jeg valgte at forsætte hos Peter,med behandliger,for at arbejde med mig selv,men hvad jeg ikke vidste var, at det også ville få en positiv indflydelse på min muskelsvind,jeg havde været syg af muskelsvind siden jeg var 11 år,brugte kørestol,og fik en masse læge ordineret medicin,behandlingerne hos Peter var så positive,at jeg langsomt kunne begynde at trappe ud af alt det medicin jeg fik,og for at gøre en lang historie kort,så er jeg i dag,ude af min kørestol,ude af alt det medicin jeg fik,og jeg har i dag et liv jeg aldrig havde turdet drømme om at jeg ville få.For første gang i mit liv oplever jeg hvad det vil sige at være lykkelig,at opleve stunder af lykke.

Når jeg tænker på det hele så kan jeg se at det er en gave jeg har fået,livet er en gave,og jeg fik et nyt liv.

Jeg vil ikke påstå,eller sige alle kan være lige så heldige som jeg,at behandlingen også havde en positiv effekt på min sygdom,men jeg ved af personlig erfaring,at Flowering tree Metoden er en meget effektiv metode til behandling af angst og andre psykosomatiske symptomer.

Hvordan Flowering Tree Metoden hjalp mig

Oktober 2005

Mit navn er Ilse Jensen, og jeg er 50 år. Jeg har kæmpet med forskellige psykiske lidelser i rigtig mange år. Som teenager fik jeg anoreksi og kæmpede alene med denne problematik i mange år. Mange år senere, hvor jeg synes at have fået rimelig styr på maden, omforandrede min psyke denne selvdestruktive adfærd til søvnproblemer, stærkt forfulgt af tvangstanker. Manglende selvværd, dårlig samvittighed og indre ensomhed har altid fyldt mig.

Siden mit 12. år har jeg haft fysiske smerter. De startede i ryggen og senere kom de i hele kroppen. Smerterne blev værre og værre med årene. Efter utallige undersøgelser, og nogle læger der mente det var hysteri, fik jeg endelig en diagnose: nemlig hypermobilitets syndrom og slidegigt.

I de seneste år har disse søvnproblemer og tvangstanker udviklet sig til næsten helt at styre mit liv. Ja, til et sandt mareridt. Jeg har gennem årene gået til psykolog mange gange af flere omgange. Det har hjulpet noget en kort stykke tid, men jeg har altid følt, at jeg kunne ikke komme ind til den inderste årsag til mine problematikker.

Men så var jeg så usigeligt heldig at læse en artikel om Flowering Teee Metoden og opsøgte herefter Peter Raasch, hvor jeg har fået 7 behandliger efter Flowering Tree Metoden. Nu modtager jeg krystal-healing for mine fysiske lidelser, ligeledes af Peter Raasch.

Resultatet af denne behandling er uvurderlig for mig. Mine søvnproblemer er næsten forsvundet. Angsten for ikke at kunne sove, som tidligere kunne fylde mig i ugevis er væk. Mine tvangstanker er nu noget der ligger langt ud i pereferien. Før var de langt inde i min sjæl, styrede min adfærd og ødelagde rigtigt meget af mit liv. Min dårlige samvittighed er også stærkt på retur. Flowering Tree Metoden er en behandlingsform som har lang virkningskraft, så jeg er i en meget positiv udvikling. Ofte mærker jeg en ny positiv følelse som jeg aldrig har kendt. For eksempel kan jeg mærke en indre glæde og en indre energi som er helt nyt for mig.

Jeg har i mange år gjort mig tanker om, hvor stor en del af mine fysiske smerter der skyldes mine psykiske problematikker. Nu har jeg en tro på at jo mere tid Flowering Tee Metoden og Krystalhealingen får tid til at virke, vil det gå ind og påvirke mine fysiske smerter positivt, så de forminskes.

Med Flowering Tree Metoden er jeg nået ind til den inderste kerne i mine føleser, en kerne som jeg aldrig har kunne nå via andre behandlingsformer.

Jeg kan anbefale Flowering Tree Metoden og krystal-healing på det varmeste.

De første 50 år af mit liv har angst og frygt styret mit liv, men de næste 50 år skal kærlighed og livsglæde styre mit liv.

Indre Ro

12-11-2005.

Jeg har været til en terapi session hos Peter og har oplevet en stor forandring af min fysiske-psykiske tilstand.

Jeg har tiltagende gennem årene (49 ) haft tendens til depression, angst, lavt selvværd. Og har de sidste år oplevet det sværere og sværere at have under kontrol. Jeg har i en kort periode fået medicin og har de sidste vintre spist perikon som en hjælp mod vinterdepression.

Jeg har i en del år arbejdet med selvudvikling, terapi og andre ting for at undersøge årsagen til min til tider smertefulde tilstand. Jeg har igennem tiden fundet mange mulige årsager til at jeg skulle have det skidt, mest i min opvækst og indimellem også i en fortid der lå længere tilbage.

Det har givet lindringer og korte forandringer fyldt med håb. Dernæst tilbage fald.

Jeg opsøgte Peter tiltrukket af udtrykket ” det sårede indre barn ” og at metoden er overleveret fra indianerene. Selve forløbet overraskede meget og jeg tænkte i første omgang ” var det bare det ? ”

I dagene efter mærkede jeg en stilhed og ro i hovedet og kroppen, jeg ikke kan huske jeg før har haft. De opslidende angst og frygt reationer er helt vækog jeg oplever at min vinterdepression er totalt fraværende. Det velkendte tilbagefald kommer ikke, og jeg tror i dag på en total forandring.

Det er fantastisk at så enkelt et forløb kan have så stor virkning og jeg er dybt taknemmelig for at have fulgt min intuitive tiltrækning og taget turen til Alken. Der er selvfølgelig meget oprydningsarbejde efterfølgende, men det er nærmest en fornøjelse at gense sit liv uden den konstante underliggende angst.

Det kan kun anbefales

Bodil Pilegaard.

Vil Du Se Min smukke Navle.

Juni 2005.

Som 16årig fik jeg psoriasis,hvor symptomet viste sig næsten fra den ene dag til den anden. Dette opstod i forbindelse med en eksamens periode i gymnasiet.( Psoriasis er en form for eksem, der viser sig på huden som en rød plamage, hvor der dannes tørre hudflager ). Jeg oplevede,at psoriasis var meget psykisk betonet. Det kunne blusse voldsomt op i perioder,hvor jeg var meget stresset eller følelsesmæssigt ude af balance.

Jeg forsøgte med alt fra salver, sollys og omlægning af kostvaner,og det kunne også holde det nede til en vis grad, men det forsvandt aldrig helt. Der skulle helt andre midler til. Jeg måtte bag om problemet og arbejde med mig selv, for at finde årsagen for mit psoriasis. Svaret fandt jeg via arbejdet med terapi formen,Healing Af Det Sårede Indre Barn, hvilket jeg læste om i en artikel i Århus Onsdag. Så jeg opsøgte Peter Raasch i Alken, og det blev starten på en meget spændende selvindsigt.Ikke alene hjalp det på mit psoriasis, men det ændrede hele mit liv. Ved at arbejde med denne metode åbnede jeg op for nogle ressourcer, som jeg ikke anede, jeg var i besiddelse af. På mange områder fik jeg livet igen.

Jeg oplevede de første healinger som at blive guidet igennem mine mørke rum, med en simpel samtale, men uden frygt eller angst for at blive konfronteret med mine gamle spøgelser. Et sceneri rullede forbi mit indre øje, og efter healingen følte jeg mig ofte let og opløftet. Resutaterne var forbløffende. Det var som en oprydningsproces i mit sind. Gang for gang oplevede jeg en forandring via mine omgivelser som et spejl af mig selv. Ubehaget ved konfrontation af foreksempel autoriteter, vrede, dominerende personer med mere, forsvandt. Dette gav sig til udslag ved,at jeg langsomt turde overskride mine begrænsninger og gå nye veje. Dette medførte at jeg ændrede adfærd ( blev mere glad og fri, sagde fra, lyttede mere til mig selv med mere ). Jeg ændrede gamle fastgroede vaner og ikke mindst min tankegang, som på nogle punkter direkte kunne være en hæmsko i mit liv. alt sammen noget som i en samlet cocktail havde været med til at skabe en ubalance i min krop, som gav sig til udtryk i mit psoriasis.

Healing Af det Indre Sårede Barn,er et fantastisk værktøj, derfor tog jeg uddannelsen i 1998 hos Peter Raasch og lærte at bruge teknikken på mig selv. Et halvt år efter var den sidste rest af min psoriasis i navlen væk. At lære denne teknik er den bedte gave jeg nogen sinde har givet mig selv. Den har givet mig indsigt i, hvad det vil sige virkelig at være i live.

Hilsen Inger..